Ole Lynggaard Copenhagen

Guldsmed

Guldsmed til OLE LYNGGAARD COPENHAGEN

OLE LYNGGAARD COPENHAGEN er et internationalt luksusmærke med en passion for unikke designs og udsøgt håndværk. Vores internationale team består af højt motiverede og veluddannede medarbejdere.

Som Guldsmed hos OLE LYNGGAARD COPENHAGEN, arbejder vi med frihed under ansvar. Vi har mulighed for selv at planlægge vores arbejdstid. Vi bliver målt på vores effektivitet, men vi tilrettelægger selv hvordan vi når målet. Vi udøver et sublimt kvalitetshåndværk og formår samtidig at lege og have det sjovt undervejs. Derfor er vores guldsmede glade for at være hos os.

Vores guldsmede sætter følgende ord på det at arbejde hos os: ”følelsen af at være en familie, inddragelse og åbenhed, kvalitet og håndværk, fleksibilitet og udvikling, unikt og design”.


STILLINGEN

Som guldsmed hos os, vil du indgå i produktionen på vores hovedkontor i Hellerup. Her bliver du en del af et større team af guldsmede, som alle deler passionen for vores smykker. Vores guldsmedteam består af højt motiverede, passionerede og dygtige guldsmede.

Vi er 35 guldsmede i huset, hvoraf 18 er produktionsguldsmede. I produktionen er vi opdelt i mindre teams, som hver især har fokus på en eller flere kerneleverancer. Vi har eksperter inden for alle områder og derfor mulighed for at lære af hinanden. Sparring og videns udveksling er en vigtig del af hverdagen og vi arbejder løbende på at blive endnu bedre til vores håndværk. Vi udvikler og afprøver nye teknikker og er trendsættende i branchen.

Dine opgaver vil primært være:

  • Produktion af smykker efter støb
  • Indgå i arbejdsprocesser i tæt samarbejde med dine kollegaer
  • Løbende kvalitetskontrol i processen og af det færdige produkt

 Du vil referere til vores Production Manager, Sofie Fransen.

 
KANDIDATEN

Som guldsmed hos OLE LYNGGAARD COPENHAGEN brænder du for at levere høj kvalitet og trives med at være en del af et team med fælles værdier og målsætninger. Du trives derfor med at arbejde efter tidsmål og kan tilrettelægge arbejdet hensigtsmæssigt efter tid og processer.

Du nyder at have en travl hverdag, hvor prioritetsrækkefølgen kan ændres, og hvor omstillingsparathed er nøgleordet. Derudover formår du at holde fokus og koncentration, trods aktivitet og produktion i værkstedet.

Hos OLE LYNGGAARD COPENHAGEN sætter vi en ære i at give kunderne den bedste oplevelse og service og du har derfor fokus på kvalitet, effektivitet og kundeservice.

Du er uddannet guldsmed, gerne med et par års erfaring med produktion.


VI TILBYDER

Stillingen er en fuldtidsstillingen på 37 timer om ugen, men vi er fleksible med hvornår du ligger timerne.

Vi stiller klare krav til din effektivitet, men du tilrettelægger selv dit arbejde.

Vi tilrettelægger din introperiode med udgangspunkt i din erfaring, dine faglige kvalifikationer og personlige kompetencer.

Vi tilbyder attraktive løn-og ansættelsesvilkår, et godt arbejdsmiljø og gode kollegaer.

Vi har en af Danmarks bedste frokostordninger, med varieret, sund og smagfuld mad hver dag- frisklavet af husets egen kok.

Vi har massageordning to gange ugentligt.

For yderligere information om kollektioner og OLE LYNGGAARDS værdier, se venligst www.olelynggaard.com

 

ANSØGNING OG CV

Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning og CV til os hurtigst muligt via ”ansøg jobbet” ovenfor.

Vi modtager ikke ansøgninger via mail.

 

Del på:

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

04-05-2025

Tiltrædelse:

Hurtigst muligt

Arbejdssted:

Hellerup

Yderligere oplysninger fås hos:

Sofie Fransen

Mobil: +45 22547007

Kontoradresse:

Hellerupvej 15b 2900 Hellerup

Se placering: